Blog Image

Blog LBC 2012

Bloggen

Bloggen er oprettet som en dialog om hvad der sker i klubben.

Her vil vi skrive om kampe og andet der relaterer til vores klub.

Vi ønsker et pænt og rent sprog, og tillader os at fjerne udtaleleser, som har til hensigt at genere klubben eller dennes medlemmer.

4 damers hold med vigtig sejr

Bowling Posted on 23. april 2023 16:01:01

Weekendens sejrsstime fortsatte søndag, hvor 4-damers holdet mødte Joker, et hold der altid er hyggeligt at spille imod. Og i dag i en kamp der nok i sidste ende var spillet om bronze i gruppen.
Holdet brager derud i første serie og vinder 6-0. Joker får lidt bedre fat i de resterende serier, som vi ”kun” vinder 4-2. Dvs. en slutsejr på 18-6. Alle spillede forrygende og over snit. Hanne K med flotte 665 kegler, Ysse ikke mindre flot med 667 kegler, Birthe med imponerende 689 kegler og Lena med 811 kegler, inkl. En på 250 og en på 207. Et holdsnit på 177!
Tak for kampen piger, jeg nyder altid kampene med jer og glæder mig til næste og sæsonens sidste kamp d. 7. maj mod Politiet.



Fuldt kampprogram i weekenden

Bowling Posted on 31. januar 2023 12:27:31

Lørdag var der (næsten) topkamp i rækkedamernes kamp mod Team CKC i Glostrup. En dejlig hal at spille i, hvilket også var tydeligt at se på spillet. Hanne K og Lena lavede i serie 2 203 som dagens højeste, efterfulgt af Margit der i 3. serie spiller flotte 168 kegler. Hanne Krøger nåede over de magiske 700 kegler med 714. Hold lavede i alt 2.011 kegler og snittet lå på flotte 167 – Alle spillede forrygende og vi vandt 8-2 og vi indtager dermed en flot 2. plads i gruppen.

I herrer række 2 var et reservehold taget til Bornholm i en kamp mod BBK 95. En super hyggelig tur, hvor vi spillede fint i de første 3. serier – Jens J med en serie på 203. Vi døde helt i sidste serie, hvorfor vi endte med at tage kampen 6-4 og scorede 1840 kegler. Vi tager revanche i årets sidste kamp, hvor de kommer til Køge.

I herrer række 1 gjaldt lørdagens kamp Jackpot i Køge. En kamp på det jævne, med dagens toppunkt leveret af Lars R med en serie på 203. Godt spillet, Lars! 1801 kegler rakte denne dag til 8 point – vi er stadig tæt på toppen.

Søndag var det så Grøndal der ventede i Grøndal. En hal der altid er svær at spille i, hvilket divisionsholdet mærkede i 1. kamp. Bane 5-8 var 4 forskellige baner og ingen følte for alvor de ramte. Det rakte til 8 point og 3518 kegler. Vi håber det går bedre, næste gang Grøndal venter.

Weekendens sidste kamp var også i Grøndal mod Joker. Vi havde også noget svært ved at finde banerne og selv om det også gjaldt Joker, var vi bagud 10-2 efter 2 serier. Så fik vi heldigvis gang i vores spil og ender med at vinde 14-10 og 2382 kegler. På en svær dag, er det godkendt.

(Beklager den sene opdatering, andre ting har stået foran)



2 sejre og 1 nederlag – eller var det omvendt?

Bowling Posted on 8. januar 2023 15:14:03

Lørdag var der topbrag i 3. division i Tårnby. Vi fandt aldrig banerne, så det blev kun til 3805 kegler, men trods alt rækker det til 8 point. Lars er eneste spiller over 700 med 744 kegler, inkl. dagens eneste 200-serie på 215. Med Sundbys sejr, er vi nede på 2. pladsen, men kun 5 point efter. Vi vender stærkt tilbage i resterende kampe.
4-damersholdet spillede ligeledes lørdag. Her var det Partner der ventede i Køge. Her blev det til en sikker 16-8 sejr, hvor alle spillede over snit, uden at ramme hverken 700 eller 200 kegler. Alle spillede til gengæld meget stabilt, så det var absolut en holdsejr. Flot spillet af alle.
Søndag mødte 4-damersholdet så gruppens tophold fra Politiet på hjemmebane. En kamp vi gerne på forhånd havde solgt for 6 point. Alle præsterede fantastisk flot og vi vandt 10 point med et holdsnit på knap 170. Så selvom kampen tabes 14-10, føles det som en sejr. Hvor alle spillede godt lørdag, spillede de fantastisk søndag; Margit 630 kegler (højeste serie 178), Ysse med 641 kegler (højeste serie 177), Hanne 715 kegler (højeste serie 199), og Lena 730 kegler (højeste serie 211). Jeg er stolt af jer alle.



Mix-hold taber og vinder

Bowling Posted on 20. november 2022 15:38:53

Lørdag stod den på mixkampe. Mix 2 mødte BK Keglerne i Herlev, hvor de med flot spil vandt 8-2. Tillykke med sejren.

Mix 1 mødte i Rødovre Ellipsen i et brag af en kamp, hvor 5 af 6 spillere fra holdende, spillede over niveau. Desværre for os, med Ellipsen som bedste hold, så vi tabte 8-2. Vi lavede flotte 2098 kegler, så absolut ikke dårligt, bare ikke godt nok på dagen.  Tak for en god kamp til begge hold.



Rækkedamer vinder igen

Bowling Posted on 5. november 2022 16:26:22

Lørdag mødte rækkedamerne Politiet IF i Køge. En kamp hvor begge parter havde svært ved at finde banerne i starten. Vi kom dog bedst ud af det og vandt serien. Politiet tog revanche i serie 2 og vandt en tæt dyst med 10 kegler. Det var så også slut for Politiet; i serie 3 brillerede især Ysse med en serie på 180 med i vores i alt 512 kegler mod deres 427, var der ingen tvivl om resultatet. Det flotte spil fortsatte i serie 4, hvor vi også vandt klart.

I alt 8-2 til os og flotte 1898 kegler, hvor alle spillede flot og 4. sejr af 4 mulige. Det flotte spil betyder også at vi nu ligger på en flot og klar 2. plads i gruppen, kun 4 point efter Ravnsborg på 1. pladsen



2 sejre og 1 nederlag

Bowling Posted on 30. oktober 2022 18:17:49

Lørdag var årets brag af en Øst/Vestmatch i Odense, hvor klubben havde 3 spillere til start. Alle 3 gjorde det fremragende, bedst var Leif med en anført serie på 1238 kegler :-). Selvfølgelig en fejltastning, men han var kortvarigt på førstepladsen i klubben og 4. bedste spiller i landet. Korrekte resultater gav et flot spillende Øst-hold en sikker sejr, så pokalen er atter hjemme, hvor den hører til.

Søndag stod den på mix-kampe. De blev begge spillet i Grøndalscentret, hvor banerne ofte er udfordrende at spille på. Mix 1 spillede mod FBK 2000. Spillet var ikke prangende, dels grundet mange banefejl. Heldigvis spillede vi trods alt bedre en vores modstandere og vandt en sikker sejr på 10-0 og 1942 kegler. Ingen var over 200 kegler og ingen nåede i nærheden af de 700 kegler.

Mix 2 spillede mod BK Døvania, hvor spillet også var svingende for begge hold. Her endte BK Døvania bedst på tavlen og vandt 10-0. Her var Kurt til gengæld meget tæt på en 200-serie og endte på flotte 196 i den ene serie.

Skønt at se vores spillere møde frem med smil og gejst, uanset hvem modstanderne er og uanset, hvordan det går.



Rækkekampe på Bornholm

Bowling Posted on 18. oktober 2022 9:14:47

Søndag tog to reservespækkede hold til Bornholm i herrerække 2 med Viking Bowlers og damerække 2. mod BBK 95.
Alle havde en lang, men hyggelig dag og resultatet kunne vi da heller ikke være helt utilfredse med.
Herrerne vandt 6-4 i en, til tider, tæt dyst. 1 serie blev tabt med kun 6 kegler og 2 serie vundet med 8 kegler. 3. serie trak vi til gengæld voldsomt fra og vandt med mere end 100 kegler, derfor stadig en sejr, selvom 4. serie blev tabt til især en spiller der bragede krydser af. I alt 1865 kegler mod Viking Bowlers 1764 kegler. Stor tak til både Michael og ellers skadesramte Jens Chr. for træde til ved afbud.
Damerne vandt 10-0, hvor alle havde min. 1 god serie (over 170) og dermed bedste spiller i pågældende serie. Det er det vi kalder holdspil. I alt 1823 kegler mod BBK 95’s 1540 kegler. Stor tak til Tina for at træde til, når andre melder fra. Flot spillet.



4 damers holdet vinder point

Bowling Posted on 15. oktober 2022 15:39:55

4 damers holdet spillede lørdag i Glostrup mod Politiet. En dejlig hal og søde modstandere, men også modstandere der på papiret er langt bedre end os. Derfor var målet 2 point og derudover spille et spil vi kunne være tilfredse med.

Vi må sige det lykkedes. Vi fik dobbelt så mange point som håbet og alle spillede flot bowling. 10-keglen kunne ikke lide Birthe, så den drillede hende, hvilket jo selvfølgelig prægede hendes score, selvom der var mange gode slag.

Margit leverede præstation over snit med 596 kegler.
Hanne K leverede ligeledes over snit med 667 kelger inkl. en serie på 202
Birthe flotte 583 kegler (med sit uvenskab med kegle 10), kun lidt under snit.
Lena lavede 746 kegler, inkl. en serie på 223 kegler og over snit.

I alt 2.592 kegler og kun et nederlag på 4-20

Alle kørte glade hjem og glæder os til næste kamp d. 6. november i Køge.



« ForrigeNæste »