Søndag tog to reservespækkede hold til Bornholm i herrerække 2 med Viking Bowlers og damerække 2. mod BBK 95.
Alle havde en lang, men hyggelig dag og resultatet kunne vi da heller ikke være helt utilfredse med.
Herrerne vandt 6-4 i en, til tider, tæt dyst. 1 serie blev tabt med kun 6 kegler og 2 serie vundet med 8 kegler. 3. serie trak vi til gengæld voldsomt fra og vandt med mere end 100 kegler, derfor stadig en sejr, selvom 4. serie blev tabt til især en spiller der bragede krydser af. I alt 1865 kegler mod Viking Bowlers 1764 kegler. Stor tak til både Michael og ellers skadesramte Jens Chr. for træde til ved afbud.
Damerne vandt 10-0, hvor alle havde min. 1 god serie (over 170) og dermed bedste spiller i pågældende serie. Det er det vi kalder holdspil. I alt 1823 kegler mod BBK 95’s 1540 kegler. Stor tak til Tina for at træde til, når andre melder fra. Flot spillet.