Weekendens sejrsstime fortsatte søndag, hvor 4-damers holdet mødte Joker, et hold der altid er hyggeligt at spille imod. Og i dag i en kamp der nok i sidste ende var spillet om bronze i gruppen.
Holdet brager derud i første serie og vinder 6-0. Joker får lidt bedre fat i de resterende serier, som vi ”kun” vinder 4-2. Dvs. en slutsejr på 18-6. Alle spillede forrygende og over snit. Hanne K med flotte 665 kegler, Ysse ikke mindre flot med 667 kegler, Birthe med imponerende 689 kegler og Lena med 811 kegler, inkl. En på 250 og en på 207. Et holdsnit på 177!
Tak for kampen piger, jeg nyder altid kampene med jer og glæder mig til næste og sæsonens sidste kamp d. 7. maj mod Politiet.