Blog Image

Blog LBC 2012

Bloggen

Bloggen er oprettet som en dialog om hvad der sker i klubben.

Her vil vi skrive om kampe og andet der relaterer til vores klub.

Vi ønsker et pænt og rent sprog, og tillader os at fjerne udtaleleser, som har til hensigt at genere klubben eller dennes medlemmer.

Mix 1 taber mod overmagten

Bowling Posted on 29. oktober 2023 18:51:48

Søndag spillede MIX 1 i Rødovre mod SAS 2. Som forventet en svær kamp, men i god stemning.
SAS spiller alle serier over 550 og samlet 2310, så vores 3 godkendte serier over 500 og samlet 2001 (også godkendt); var langt fra nok. Vi siger tak for en god kamp, selv om vi taber 10-0.
Uanset resultat, glæder vi os til næste kamp mod SAS 1.



Damerækkens nr. 1

Bowling Posted on 22. oktober 2023 17:48:17

Søndag var der topkamp i damerækken i Rødovre. Vi skulle møde Triominos, der lå nr. 1 med en kamp mindre end os. Det blev en tæt dyst med flot spil fra begge sider. Gitte og Tina lavede hver en flot serie på 165, men kampens højeste serie blev spillet af Ysse med flotte 193 kegler. Lena leverede stabilt spil med 740 kegler på 4 serie. Også Triominos vidste flot spil, der generelt var over snit. Kampen svingede frem og med skiftevis vindere af serien. Men selvom Triominos vandt sidste serie, endte vi med at tage totalt 10 kegler mere end Triominos. Dermed den totale sejr på 6-4 og vi ligger nu på førstepladsen. Tak for en god kamp med god stemning mellem alle spillere og masser af flot spil. Sejren var nok til en 1. plads, som vi vil kæmpe for at holde.



Damerne vinder igen

Bowling Posted on 25. september 2023 11:51:51

Lørdag spillede damerækkeholdet mod Pin-Crackers i Grøndal. Og når der er sagt Grøndal, er alt sagt om spil og kegler. Slutresultatet blev en 6-4 sejr til os – dejligt.

Søndag gik turen til Herlev for 4-damersholdet. Vi mødte Rolling Stones og vandt 16-8. Det er jo Bodils gamle hjemmebane og hun spillede derefter. Hanne K og Margit levede op til det forventelige, mens jeg selv spillede langt under (jeg undskylder til holdet). Med sejren i hus ligger vi på en klar 1. plads og har som eneste hold 2 sejre af 2 mulige. Godt gået.



4 damers hold vinder Bronze

Bowling Posted on 7. maj 2023 15:51:16

Søndag spillede 4-damersholdet sæsonens sidste kamp i Glostrup mod det absolutte tophold, Politiet IF. Et hold er altid er sjovt at møde, men også en meget svær modstander. I dag ingen undtagelse L. Vi tabte 20-4. På en dag hvor spillet ikke helt ville, hvad vi ville, var det absolut godkendt og lige nok til at sikre os bronzemedaljen i rækken. Tak til Politiet, der var med til at gøre medaljeoverrækkelsen til en festlig oplevelse.

Stort tillykke til hele holdet – vi glæder os til næste sæson.



4 damers hold med vigtig sejr

Bowling Posted on 23. april 2023 16:01:01

Weekendens sejrsstime fortsatte søndag, hvor 4-damers holdet mødte Joker, et hold der altid er hyggeligt at spille imod. Og i dag i en kamp der nok i sidste ende var spillet om bronze i gruppen.
Holdet brager derud i første serie og vinder 6-0. Joker får lidt bedre fat i de resterende serier, som vi ”kun” vinder 4-2. Dvs. en slutsejr på 18-6. Alle spillede forrygende og over snit. Hanne K med flotte 665 kegler, Ysse ikke mindre flot med 667 kegler, Birthe med imponerende 689 kegler og Lena med 811 kegler, inkl. En på 250 og en på 207. Et holdsnit på 177!
Tak for kampen piger, jeg nyder altid kampene med jer og glæder mig til næste og sæsonens sidste kamp d. 7. maj mod Politiet.



Fuldt kampprogram i weekenden

Bowling Posted on 31. januar 2023 12:27:31

Lørdag var der (næsten) topkamp i rækkedamernes kamp mod Team CKC i Glostrup. En dejlig hal at spille i, hvilket også var tydeligt at se på spillet. Hanne K og Lena lavede i serie 2 203 som dagens højeste, efterfulgt af Margit der i 3. serie spiller flotte 168 kegler. Hanne Krøger nåede over de magiske 700 kegler med 714. Hold lavede i alt 2.011 kegler og snittet lå på flotte 167 – Alle spillede forrygende og vi vandt 8-2 og vi indtager dermed en flot 2. plads i gruppen.

I herrer række 2 var et reservehold taget til Bornholm i en kamp mod BBK 95. En super hyggelig tur, hvor vi spillede fint i de første 3. serier – Jens J med en serie på 203. Vi døde helt i sidste serie, hvorfor vi endte med at tage kampen 6-4 og scorede 1840 kegler. Vi tager revanche i årets sidste kamp, hvor de kommer til Køge.

I herrer række 1 gjaldt lørdagens kamp Jackpot i Køge. En kamp på det jævne, med dagens toppunkt leveret af Lars R med en serie på 203. Godt spillet, Lars! 1801 kegler rakte denne dag til 8 point – vi er stadig tæt på toppen.

Søndag var det så Grøndal der ventede i Grøndal. En hal der altid er svær at spille i, hvilket divisionsholdet mærkede i 1. kamp. Bane 5-8 var 4 forskellige baner og ingen følte for alvor de ramte. Det rakte til 8 point og 3518 kegler. Vi håber det går bedre, næste gang Grøndal venter.

Weekendens sidste kamp var også i Grøndal mod Joker. Vi havde også noget svært ved at finde banerne og selv om det også gjaldt Joker, var vi bagud 10-2 efter 2 serier. Så fik vi heldigvis gang i vores spil og ender med at vinde 14-10 og 2382 kegler. På en svær dag, er det godkendt.

(Beklager den sene opdatering, andre ting har stået foran)



2 sejre og 1 nederlag – eller var det omvendt?

Bowling Posted on 8. januar 2023 15:14:03

Lørdag var der topbrag i 3. division i Tårnby. Vi fandt aldrig banerne, så det blev kun til 3805 kegler, men trods alt rækker det til 8 point. Lars er eneste spiller over 700 med 744 kegler, inkl. dagens eneste 200-serie på 215. Med Sundbys sejr, er vi nede på 2. pladsen, men kun 5 point efter. Vi vender stærkt tilbage i resterende kampe.
4-damersholdet spillede ligeledes lørdag. Her var det Partner der ventede i Køge. Her blev det til en sikker 16-8 sejr, hvor alle spillede over snit, uden at ramme hverken 700 eller 200 kegler. Alle spillede til gengæld meget stabilt, så det var absolut en holdsejr. Flot spillet af alle.
Søndag mødte 4-damersholdet så gruppens tophold fra Politiet på hjemmebane. En kamp vi gerne på forhånd havde solgt for 6 point. Alle præsterede fantastisk flot og vi vandt 10 point med et holdsnit på knap 170. Så selvom kampen tabes 14-10, føles det som en sejr. Hvor alle spillede godt lørdag, spillede de fantastisk søndag; Margit 630 kegler (højeste serie 178), Ysse med 641 kegler (højeste serie 177), Hanne 715 kegler (højeste serie 199), og Lena 730 kegler (højeste serie 211). Jeg er stolt af jer alle.



Mix-hold taber og vinder

Bowling Posted on 20. november 2022 15:38:53

Lørdag stod den på mixkampe. Mix 2 mødte BK Keglerne i Herlev, hvor de med flot spil vandt 8-2. Tillykke med sejren.

Mix 1 mødte i Rødovre Ellipsen i et brag af en kamp, hvor 5 af 6 spillere fra holdende, spillede over niveau. Desværre for os, med Ellipsen som bedste hold, så vi tabte 8-2. Vi lavede flotte 2098 kegler, så absolut ikke dårligt, bare ikke godt nok på dagen.  Tak for en god kamp til begge hold.



« ForrigeNæste »