Blog Image

Blog LBC 2012

Bloggen

Bloggen er oprettet som en dialog om hvad der sker i klubben.

Her vil vi skrive om kampe og andet der relaterer til vores klub.

Vi ønsker et pænt og rent sprog, og tillader os at fjerne udtaleleser, som har til hensigt at genere klubben eller dennes medlemmer.

Damekampe

Bowling Posted on 15. december 2019 16:57:34

Lørdag mødt 1.divisionsholdet Center i Rødovre. Center spiller generelt godt og vi vidste det blev en svær kamp.

Alle gjorde hvad de kunne og kampen var i flere serier meget tæt og kunne være endt med en anden pointfordeling til begge sider. Vi endte med at hente 8 point og 5812 kegler, mod Centers 40 point og 6337 kegler. Ingen 200-serier, men Birthe lige ved og næsten med 198 kegler. Hun blev kampens bedste spiller med 1008 kegler. Godt gået og vi glæder os til at møde Center på hjemmebane.

Søndag mødte rækkeholdet Jackpot i Køge. Her var der debut til Inge-Lise, der kæmpede en brav indsats og var med til at hente en 8-2 sejr hjem til holdet. Vi scorede 1852 kegler, mod Jackpots 1724 kegler. Med sejren ligger rækkeholdet fortsat på 1.pladsen, 6 point foran nr. 2. Stærkt gået af alle. Vi glæder os til 2. halvdel af sæsonen.



4. Division herrer 15/12 2019

Uden katergori Posted on 15. december 2019 16:37:55

Søndag d. 15/12 mødte vi Sundby i Køge. Et hold vi generelt altid spiller meget lige op med, men grundet flere afbud måtte vores modstander møde op med 3 reserver.
Derfor fik vi lidt lettere spil end vi ellers ville have haft, så vi vinder kampen med 18-6 med keglerne 4026 – 3631.

Der blev lavet en enkelt 200 serier, som Jens stod for med 212.
Jens lavede 718 kegler og Lars lige efter med 709.

Med sejren, og halvdelen af kampene spillet, ligger holdet nummer 2. Men det er tæt i toppen. S.A.S. fører med 5 point ned til os, og vi ligger med 2 ned til nummer 3 og 5 til nummer 4.

Det bliver en uhyggelig spændende 2. halvsæson. Vi går på juleferie med en god følelse af at det bliver lige så spændende som forudsagt før sæsonstart.

Tak til mine holdkammerater som harmonerer godt sammen.