Søndag d. 15/12 mødte vi Sundby i Køge. Et hold vi generelt altid spiller meget lige op med, men grundet flere afbud måtte vores modstander møde op med 3 reserver.
Derfor fik vi lidt lettere spil end vi ellers ville have haft, så vi vinder kampen med 18-6 med keglerne 4026 – 3631.
Der blev lavet en enkelt 200 serier, som Jens stod for med 212.
Jens lavede 718 kegler og Lars lige efter med 709.
Med sejren, og halvdelen af kampene spillet, ligger holdet nummer 2. Men det er tæt i toppen. S.A.S. fører med 5 point ned til os, og vi ligger med 2 ned til nummer 3 og 5 til nummer 4.
Det bliver en uhyggelig spændende 2. halvsæson. Vi går på juleferie med en god følelse af at det bliver lige så spændende som forudsagt før sæsonstart.
Tak til mine holdkammerater som harmonerer godt sammen.