Vores rækkehold var alle 3 ude at spille lørdag d. 22/4 2023.

Alle 3 hold havde en fantastisk dag, men masser af godt spil, og alle 3 endte med at vinde 10-0.

I damerække 2 mødte vores 3 gæve piger, Ysse, Hanne K og Lena Døvania.
Med et keglefald på 1992 – 1728 med 3 ud af 4 serier over 500. Meget flot spillet af alle 3, hvor Lena blev topscorer med 712, Hanne K 649 og Ysse med 631.

Herrerække 1 med Jenserne, Henning og Tage, mødte Rolling Stones.
Med et keglefald på 2275 – 1774 kom der aldrig tvivl om sejren
Alle havde en god dag, hvor snittet for Jens C blev 203 (608 på 3), Jens J med 193 (774 på 4) og Tage med 189 (756 på 4).
Der blev lavet nogle 200 serier, Tage med 222, Jens C med 218 og Jens J med 204.

Herrerække 2 var en tur i Glostrup og mødte Team CKC. Kurt, Kenn og Lars R lavede 2056 mod 1914.
Virkelig flot spillet af de 3 herrer, hvor ingen serier var under 500.
Kurt præsterede 652, Kenn 658 og Lars R 746, hvoraf en på 203.