Blog Image

Blog LBC 2012

Bloggen

Bloggen er oprettet som en dialog om hvad der sker i klubben.

Her vil vi skrive om kampe og andet der relaterer til vores klub.

Vi ønsker et pænt og rent sprog, og tillader os at fjerne udtaleleser, som har til hensigt at genere klubben eller dennes medlemmer.

Østmesterskab single/double 2020

Uden katergori Posted on 11. oktober 2019 19:08:08

Så er der kommet indbydelse til Singe/Double østmesterskabet 2020.

Stævnet er 16-17 November i Tårnby. Tilmeld selv, eller giv mig besked, så tilmelder jeg.

Vi er allerede 2 doubler der deltager Lørdag kl. 08.00 – Jens, Henning, Hanne K og Lena.

Jens



Miks 28/9 2019

Bowling Posted on 29. september 2019 17:04:40

Alle 3 mikshold var i aktion lørdag d. 29/9 2019.

Miks 1 i pulje 1 vandt en sikker sejr på 10 – 0 over Triominos med 1884 kegler. Sejrens størrelse skal ses i lyset af at Triominos kun mødte med 2 spillere.

Miks2 i pulje 2 havde det noget sværere. De mødte Joker, som vandt kampen 8-2 med keglefald 1738 – 2078.

Miks 3 i pulje 4 mødte S.A.S, hvor de spillede sig til uafgjort 5-5, hvor vi lavede 1889 kegler mod S.A.S 1916.

Alt i alt en meget fin indsats af alle 3 hold.



1. division damer

Bowling Posted on 22. september 2019 17:14:53

Sæsonen startede med rigtig flot bowling, desværre mest fra vores modstanderes side ?. Vi mødte i 1. kamp Politiet, der er et absolut tophold i rækken. Man kan kun beundre deres spil. Imponerende nok, hentede vi dog i sidste serie 2 point. Alle kæmpede flot, men mange havde svært ved for alvor at få spillet til at køre. Til gengæld havde vi det sjovt.

Søndag var vi på hjemmebane mod Pin Crackers. En væsentlig mere lige kamp. Vi hentede 16 point, mod deres 32 point og var fuldt ud tilfreds og glade for resultatet.

Ingen tvivl om, at vi går en dejlig sæson i møde.



Herrerækken 22/9

Bowling Posted on 22. september 2019 16:48:54

Vores gæve gutter i herrerækken mødte Antvorskov d. 22/9 i Slagelse.

Det blev en meget jævnbyrdig kamp som holdet vandt 2 serier i og tabte 2 serier. Samlet tabte holdet med blot 33 kegler med 1763 mod deres 1796.

Samlet nederlag på 6-4, i en kamp der kunne have tippet begge veje.

Jens



4. Division herrer 21-22/9 2019

Uden katergori Posted on 22. september 2019 16:41:07

Så kom sæsonen igang for vores 4. divisions herrer.

Lørdag mødte vi Sundby i Tårnby. Selv efter en god start med 1124 kegler i første serie, måtte vi tabe den med 4-2.

Efter anden serie, var vi så desværre bagud med 10-2, men ved hjælp af god holdånd, fighteregenskaber og fin bowling fik vi vendt det hele så kampen endte 12-12, med samlede kegler på 4227.

Flot præstation af hele holdet. Hele 6 200-serier blev det til: Kenn med 204, Lejf med 222, Lars med 203, Henning med 202, 222 og 211.

Henning lavede 800 kegler, mens Kenn lavede 714 og Jens 705.

Søndag mødte vi S.A.S., også i Tårnby. Vi vinder kampen 16-8 med 4218 kegler.

Igen var der højt humør, og god holdånd.

Der blev lavet 4 200 serier: Kenn med 226, Jens med 233, Henning med 208 og 229.

Hele 4 mand var over 700 kegler: Kenn med 706, Jens med 752, Lars med 716, og Henning med 795.

Tak for en dejlig bowling weekend.

Jens



Herrerækken 8/9

Bowling Posted on 8. september 2019 19:28:17

Søndag havde herrerækken debut i denne sæson. I Tårnby mødte vi S.A.S., hvor vi vandt 8-2, med keglefaldet 1876 – 1656.

Flot spillet af Torben, Jan K, Tim og Jens. Lad os håbe det gode humør fortsætter.



Dameholdet godt fra start

Bowling Posted on 8. september 2019 19:25:36

Damernes rækkehold var søndag i Rødovre søndag, hvor sæsonens første modstander var Sisu.

Flere havde lidt svært ved at komme igang, men alt i alt en godkendt indsats fra alle.

En sjov dag med bowling, hvor vi i øvrigt vandt 10-0 med i alt 1854 kegler.

Glæder mig til næste gang.



Bloggen er blevet sværere

Bowling Posted on 8. september 2019 19:16:00

Hej Alle
Efter vores blog er blevet opdateret til et nyt program, er det blevet sværere, at lave indlæg.

Når man logger på, får man en boks op med Brugernavn og password.
Da I sikkert ikke kender passwordet, eller ikke har noget, skal I klikke på glemt password.

I modtager en mail, som I skal åbne, og bruge det link der er i mailen.
Skriv det password der ønskes (2 gange), og gem.

Dette password skal bruges hver gang man skal skrive noget på bloggen.

Bloggen vil altid åbne ved log-in på en Administrationsside. Øverst oppe står et +Tilføj. Klik på dette.

Indsæt overskrift, og den tekst der ønskes.

Klik på “UDGIV” i øverste højre hjørne. Og klik på udgiv igen.

Hvis du ikke logger ind, og skriver en kommentar uden login, skal man desværre vente på at administrator af bloggen godkender indlægger.

Nogen tvivl, spørg gerne Jens. Hvis der tid i morgen, vil jeg vise det.



« ForrigeNæste »