Blog Image

Blog LBC 2012

Bloggen

Bloggen er oprettet som en dialog om hvad der sker i klubben.

Her vil vi skrive om kampe og andet der relaterer til vores klub.

Vi ønsker et pænt og rent sprog, og tillader os at fjerne udtaleleser, som har til hensigt at genere klubben eller dennes medlemmer.

FBM 2017

Stævner Posted on 30. september 2017 19:01:07

Pia og jeg spillede i dag FBM i Glostrup, hvor vi foruden at spille single også spillede par.
Pia scorede 1027 med bl.a. en flot, flot serie på 224. Pias resultat rakte til en 10. plads.
Kun sølle 2 kegler fra en kvartfinale ?

Jeg scorede 1031 og dette rakte til en 7. plads. Dette betyder, at jeg i morgen skal spille kvartfinale kl. 11:00.

Som par nåede vi en 8. plads.

Endnu en dejlig dag i en bowlinghal med uvurderlig støtte både fra min makker samt Svend-Erik, Hans og ikke mindst Birthe J. Skønt at mærke oprigtig opbakning.
Glæder mig til at spille i morgen og repræsentere LBC 2012.
Anette



IBOWL Zonefinale

Stævner Posted on 2. april 2017 14:28:37

Søndag 2/4 spillede Ysse zonefinale i IBOWL i Køge Bowlinghal.

Ysse gjorde hvad hun kunne, og lå et par gange undervejs på en 3. plads. Det holdt desværre ikke hele vejen, men Ysse repræsenterede alligevel LBC 2012 på bedste vis.

SEP og jeg udgjorde “heppekoret” og havde et par hyggelige timer i bowlinghallen.

Resultaterne fra zonefinalen kan ses på Hjemmesiden, når DBwF får dem indtastet.
Anette



DM mix 5/12 2016

Stævner Posted on 6. november 2016 7:27:26

Lørdag blev der spillet indledende runder i DM mix.

Anette P. Dannede par sammen med Jens. Ib spillede sammen med Lena fra SØB.

Det er altid spændende at deltage i disse stævner.

Ib og Lena sluttede på en 52. Plads.
Ibs score var: 181 – 167 – 199 – 134 – 131 – 164 – 201 – 124. Ialt 1301 kegler.
Et meget godkendt resultat.

Anette og Jens kæmpede fint sammen. Jens satte ny klubrekorder for 6 serier på 1182. Var tæt på rekorden på 8 serier samt enelktserier.
Samlet lavede de 2832 kegler hvillet rakte til en plads som Nr. 32.
Anettes score: 134 – 169 – 195 – 180 – 166 – 181 – 141. Ialt 1313.
Jens: 160 – 176 – 185 – 171 – 176 – 227 – 181 – 243. Ialt 1519

Samlet set gode resultater og godt spil sammen.



I-Bowl Zonefinale

Stævner Posted on 29. januar 2016 18:09:04

Så fik vi overstået zonefinalerne i I-Bowl.

Tillykke til Hanne Krøger, som tog en flot 1. plads. Hanne har dog valgt, ikke at deltage i finalerunden i Randers.



Oldboys/girls 15/2 2015

Stævner Posted on 16. februar 2015 7:23:33

Stævne 5 foregik i Glostrup.

Der var ingen der frygtede olieprofilen og banen, da Glostrup bruger samme olieprofil og olie som Køge.
Det bar resultaterne også præg af når man ser på præstationen fra de øvrige Køge-hold.

Pigernes hold 34 lå før dette stævne på en flot førsteplads samlet, og havde noget at forsvare.
Herrernes hold 9 ligger ikke i klassemenentet til at noget spil om medaljer, men de vil gerne spille med om at i det mindste være bedre end pigerne. Bare denne ene gang smiley

Pigerne blev nummer 4 med 22 point. 8 kegler op til førstepladsen. Da ingen andre hold lavede over 22 point, forbliver pigerne på deres førsteplads, før sidste stævne d. 18/4 i Rødovre.

Herrerne havde en god dag på bowlingbanen, og spillede med et snit inkl. handicap på 215. En præstation der gav 24 point. De 24 point rakte til en 5. plads.
Det bedste resultat i denne sæsons oldboys.

Stillingen i damernes turnering ser lige nu således ud:
1. LBC 2012 96 point. 80 point tællende.
2. BK 77 94 point. 76 point tællende.
3/4/5. BK Center, Politiet og Slagelse 92/92/88 Point. 76 point tællende.
Tællende er når dårligste resultat fratrækkes, og er det resultat der fordeles medaljer efter.

Håber vi ses d. 18/4 i Rødovre når pigerne spiller med om medaljerne. De kan bruge alt den støtte vi kan give dem.
Tidspunktet er ikke kendt endnu, men det bliver enten kl. 0800 eller 1130.



Sjællandsmester

Stævner Posted on 1. februar 2015 16:32:47

Spændingen blev for stor. Jeg måtte ned i bowlinghallen og følge Anette Ps kamp for at give sig selv og klubben et mesterskab.

Anette lå på en førsteplads med 6 kegler ned til nr. 2, før finalen gik igang.

Finalen spilledes med matchplay, og hver enkelt serie er en kamp mod en af de andre.

Efter 2 serier ud af de 5 lå hun nr. 5. Men Anette er en fighter, og hun tror på sit spil.

Vidunderligt vinderinstinkt, og flot bowlingspil fik hende op på en førsteplads igen før sidste og afgørende serie.

Før sidste serie var der 28 kegler mellem nr. 1 og nr. 5, og med 30 kegler i bonus for en vunden match, kunne alt ske.

Men Anette viste igen sin cool-nes og lavede 224 flotte kegler, og fjernede enhver tvivl.

Det var en meget stolt formand der trykkede hende i hånden og sagde tillykke.

Et kæmpetillykke med Sjællandsmesterskabet.

Undervejs satte hun desuden en del klubrekorder.
Se dem på hjemmesiden lbc2012.dk når Sep har fået dem opdateret.



SM

Stævner Posted on 17. januar 2015 17:04:58

Så blev SM skudt i gang, af bl.a. Jens og Ib.
Flot spillet af Jens, som satte ny rekord på 6 serier med flotte 1121. Ib måtte kæmpe lidt mere – men sådan er bowling jo også.
Men begge fiK vist LBC 2012 farver ??
Alle resultater kan ses på hjemmesiden.
SEP og Anette



SM-mix finale

Stævner Posted on 26. oktober 2014 17:08:07

Anette og Jens sluttede på en flot 5. Plads i finalen SM-Mix. Jens lavede 1210 og Anette lavede 1333, begge på 7 serier.
De viste at vores klub, kunne være med blandt de bedste på Sjælland. Endnu engang tillykke til begge med det flotte resultat. ??
Anette’s score i finalen, var den højeste hos damerne, godt gået. ☺️

Svend-Erik



« ForrigeNæste »