Blog Image

Blog LBC 2012

Bloggen

Bloggen er oprettet som en dialog om hvad der sker i klubben.

Her vil vi skrive om kampe og andet der relaterer til vores klub.

Vi ønsker et pænt og rent sprog, og tillader os at fjerne udtaleleser, som har til hensigt at genere klubben eller dennes medlemmer.

2. Division Herrer

Bowling Posted on 9. december 2018 11:11:44

Sidste kamp i denne halvdel af sæsonen blev spillet mod Søborg BK.
Vi havde indtil denne kamp indkasseret nederlag i alle de forudgående.
Men lørdag d. 8. December ændrede vi på den statistik. Vi vandt 14 – 10 med 3917 kegler mod 3897.
Vi havde til kampen måttet låne Danni og Jess. De gjorde begge en rigtig fin figur fuldt på højde med de øvrige spillere.
Ole lavede flest kegler med 734. Langt flere end Jens som nåede 727.
Ole og Henning stod for de 2 – 200-serier i kampen. Ole med 202 og Henning med 204.

Det var en dejlig fornemmelse at gå fra banen med en sejr.
Igen opnåede vi målet med at hente point i hver kamp (det er kun kikset en gang)

Vi spiller igen d. 5. Januar, og har juleferie med 46 point.



2. Division Herrer

Bowling Posted on 3. november 2018 16:03:09

3. November mødte vi Familie Bowl.
Et meget stærkt hold.

Vores målsætning om at hente point i alle kampe blev opfyldt igen.
Med en rolig hånd i sidste rude i sidste serie sikrede trioen og Henning 2 point til holdet.

Det var en kamp med igen godt sammenhold på holdet.

Resultatet 2-22 og 3863 – 4500 var ok. Vi mødte bare et bedre hold.



2. div. herrer

Bowling Posted on 22. oktober 2018 7:27:05

I weekenden spillede vores 2. division herrer 2 kampe.
Først mødte vi Moskito om lørdagen. En kamp hvor vi efterfølgende kunne resonere, at kampen kunne være blevet 24-0 til begge sider.
Vi tabte kampen 16-8 efter keglefald på 4006 kegler.

Kampen bød på gode serier, og med en emkelt 200-serie, hvor Ole lavede 203.
Men 3 mand over 700, Lars med 744, Ole med 721 og Jens med 709.

En god kamp, hvor vi vandt 8 point.

Søndag gik turen til Bornholm.
Startende kl. 6 om morgenen, og en god lang tur gennem Sverige, for at være klar til kampen.
Vi mødte et hold der spiller godt, men alligevel lykkedes det os, at hente 6 point hjem til klubben. Vi tabte 18-6 med et keglefald på 4046.
Holdet spiller bedre og bedre, og der ses fremgang fra kamp til kamp.
Det blev til 2 200-serier, Lars med 211 og Ole med 200..
1 kom over de 700, Jens med 709 (Ja det ligner et koncept med 709).

Men bedste spiller blev Kenn med 553 for sine 3 serier. Godt spillet.

Efter kampen fik vi lige noget god mad i Rønne Bowlingcenter.
Med 4 timer tilbage før vores færge gik tilbage til Ystad, valgte vi at tage en lille sightseeing på Bornholm.
Hammerhus, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Østerlars rundkirke fik vi besøgt.
Så tiden blev fint brugt, og de spillere der ikke havde set Bornholm endnu, fik en lille oplever.

Trætte og brugte landede vi i Køge ca. kl. halv ti.
Trods en lang tur, var det en hyggelig tur. Det er et fantastisk hold jeg spiller på.

Næste weekend, skal vi have 6 mand til Odense, for at deltage i Øst/Vest match.
Jeg glæder mig til, at se jer i aktion, og gøre jeres bedste for at LBC 2012 igen er meget synlige på Bowling-himlen.
Jeg vil være i Odense på dagen for at støtte og heppe, og vil opfordre, alle der skulle have tid og lyst, til at tage turen til Odense, og følge regionskampen.



Aktivitetsudvalg Køge

Diverse Posted on 3. oktober 2018 19:43:50

Aktivitetsudvalget for Køge er en vigtig detalje i bowlingsporten.

Udvalget skal bl.a. sørge for at der stilles dommere til turneringer, stævner og lignende.

Uden udvalg vil hallen miste vigtig indtægt, og i yderste konsekvens kan det betyde højere baneleje.

Derfor er der indbudt til møde mandag d. 8. Oktober kl. 19 I bowlinghallen.

Mødet er åbent for alle medlemmer med lyst og interesse for dette vigtige arbejde.

Jens



2. division herrer 30/9

Bowling Posted on 30. september 2018 13:50:37

Søndag d.30/9 2018 mødte vi Haslev i Haslev.

Vi vandt 2 point, og tabte kampen 22-2, med et keglefald på 4485 – 3918.

Henning stof for vores eneste 200 serie med fine 215.
Lars blev bedste spiller med 716, efterfulgt af Henning med 702.

Vi klør på igen d. 20 + 21. Oktober, hvor søndagen byder på en dag på Bornholm.
Glæder mig allerede til at vi skal spille igen.



2. div. herrer 15-16/9 2018

Bowling Posted on 16. september 2018 12:39:59

Så kom vi igang. Weekenden var imødeset med spænding, grundet vores opryknng til 2. division.
Vi spiller efter det vi kan opnå, og ved vores modstandere på papiret er bedre end os.
Alligevel gik vi til sagen med det vi kunne.

Vi havde debut til Jimmy, som klarede sig fint.

Lørdag mødte vi KBK 1940 i Grøndal. Her blev til et knebent nederlag på 22-2, med 3970 kegler mod deres 4385.
2 point på kontoen var vi godt tilfredse med.
Bedste spiller i den kamp blev Jens med 734 (183), efterfulgt af Lars med 720 (180) og Kenn med 715 (178).

Søndag mødte vi BK Hook i Køge. Her tabte vi 4-20 hvor vi aldrig rigtig fandt banerne. Men vi kæmpede og kæmpede.
Keglefald på 3675 mod deres 4151 taler for sig selv.
Bedste spiller blev Ole med 664 (166) efterfulgt af Lars med 651 (162)

Det betyder at vi efter de 2 første kampe har 6 point. Det er vi godt tilfredse med, og vi kæmper ufortrødent videre.



Åbningsstævne 2018

Bowling Posted on 17. august 2018 6:58:57

Øst udvalget har inviteret til åbningsstævne i Grøndal.
Stævnet afholdes d. 1 -2. September.

Se invitation på bowlingsport.dk

Bemærk: tilmelding skal være foretaget inden 25. August og skal tilmeldes personligt.

Jens

PS. Hvis du ikke kan finde det på forbundets hjemmeside, er jeg overbevist om at Sep sætter den ind på vores egen lbc2012.dk når han kommer hjem fra sin velfortjente ferie.



GULD

Uden katergori Posted on 15. april 2018 13:23:14

Søndag d. 15/4 2018 skrev vi historie for vores herrehold.
Vi kunne i denne sidsye kamp tillade os at tabe med 2 point mere end Sundby, og 6 point mere end Haslev.

Det blev en lige så nervøs og uskøn kamp, som kunne have frygtet, men holdet spillede sig dog alligevel med en 14-10 sejr.

Da Sundby samtidig også vandt 14 – 10 og HAslev tabte 16-8 var guldet sikret.
Et fantastisk resultat, som holdet er meget stolte over.

Kampen indledes med første serie med 5 mand på 150 eller derunder. Det bør man ikke få mange point for, men alligevel får vi 4-2 sejr i den serie.

Anden serie spiller vi ikke meget bedre, og laver blot 23 kegler mere end i første, men alligevel igen nok til at få 4-2 sejr.

Tredje serie spiller vi tættere på vores normale spil med 1035 kegler. Men lige den serie syntes Ellipsen, at de ville lave 1068 kegler, så den tabte vi 4-2.

10-8 efter 3. serie, tænkte vi alle, at det var 1. pladsen der glippede lige der.

4. serie var vi total helt nede igen. 900 kegler belv det til, men da Ellipsen igen var menneskelige og kun lavede 896 kegler, vandt vi også den 4-2.

Samler sejt på 14-10 med kegler 3858 til os, Ellipsen lavede 3870.

Så ventede vi bare på Sundbys resultat. en SMS fra storesøster (Seniorleder i Sundby), fik vi den glædelige nyhed, at guldet var hjemme.

Lars var bedste mand i dag med 745 flotte kegler.
Der blev lavet 3 200-serier. Lars med 205 og 213, David med 210.

Tak for en fantastisk sæson, som har været med meget tætte kampe, og stillingen hele vejen igennem har været tæt og spændende.

Jeg glæder mig til vi skal spille næste sæson.



« ForrigeNæste »