Så er det i aften, vi mødes med næsten alle vores medlemmer og deres pårørende.
Vi glæder os, til at se jer, og håber det bliver nogle gode timer sammen i gode menneskers samvær.
Det har været et sidste halvt år, hvor tingene nogle gange er gået rigtigt stærkt. Fra en start i 2012 med 5 medlemmer til i dag at være 29, er en meget positiv og glædelig udvikling.
Jeg tror på, at det er vores medlemmers meget positive adfærd, og omsorg, sammenhold og klubånd, der er med til at skabe rammen og indholdet i klubben.
Vores koncept, med at vi alle er lige, og vi skal alle ud og spille kampe osv. er en anden betydende faktor. Selvfølgelig vil alle gerne vinde, men vi vinder ikke for enhver pris. Mennesket er vigtigere.
Og alligevel opnår vores spillere den ene succes efter den anden ude på og omkring bowlingbanerne.
1.: Vores høje gode humør smitter af, også på modstanderne (Og som en bowler engang sagde, “glade bowlere laver flere kegler”)
2.: Vi fik en meget fornem 5. plads i SM-Mix.
3.: 2. divisions damerne placerer sig foreløbig på en 7. plads
4.: Herrerne i serie 2 placerer sig foreløbig på en 2. plads.
5.: Vores hjemmeside besøges ca. 1.000 gange om måneden
Der er alt mulig grund til at være stolt og glad. På jysk: Det ikke så ringe, endda!
Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig jul, og ser frem til et spændende forår, hvor vi skal have nogle af vores nye spillere på banen.
Husk: Vi træner videre hver mandag resten af året.
Jens