Lørdag var der kamp i damerækken, i et bundopgør mod Jackpot. Kampen var svingende i både kvalitet og scorer på begge hold, men hele tiden med god stemning.
Serie 1 blev desværre med en sejr til Jackpot, hvor specielt én spiller bragede afsted. I serie 2 spiller Jackpot deres sædvanlige spil og vi får vi lidt bedre fat og vinder klart, med godkendte scorer fra alle. I serie 3 kæmper vi igen, men ender dog med en lille sejr, trods Jackpots godkendte spil. I serie 4 fortsætter vi kampen, mens Jackpot ser ud til at have fundet banerne og alle spiller over snit. Vi taber serien stort og dermed også de samlede kegler. Dermed får Jackpot så også sæsonens første sejr. Tillykke til dem og tak for en hyggeligt kamp til både med- og modspillere. Vi kæmper videre i sæsonens sidste kamp næste lørdag.