Weekendens udbytte af de to kampe blev 23 point. En ganske fin høst. Lørdag mødte vi et af topholdene SAS. Det blev for begge hold en kamp på det jævne. Der blev ikke væltet mange kegler af nogen af holdene. Vi fik dog alligevel 9 point med os. Der var ikke nogen specielle resultater at skrive om.
Søndag skulle vi møde bundholdet FBK 2000.På papiret lignede det en kamp, hvor vi kunne få mange point. Men et er teori og et andet praksis. Det blev fra begge holds sider en god og velspillet kamp. I to af serierne var der lige til sidste rude spænding om udfaldet. I dag blev Gitte bedst med 706, og jeg vil ikke undlade at skrive, at de havde en spiller, der lavede 816. Vi kom hjem med 14 point på trods af at de fik omkring 100 kegler mere end os, men sådan kan det godt ende med den spillemåde vi har.
Vores placering i 2. division er lige nu en 7. plads, det kan nok ændre sig en smule den ene eller den anden vej, men en slutplacering i midten af divisionen er rigtig godt i denne sæson, og det er sikkert det det ender med.
Birthe Petersen