Lørdag var der runde i både Mix 1 og Mix 3, og sikke en runde det blev.
Mix 3 holdet med Birthe, Lars R, Hanne K og Kurt mødte Døvania. En kamp de på overbevisende vis vandt 10-0. Jeg har i skrivende stund ikke detaljer om kampen.
Resultatet betyder, at holdet rykker op på 3. pladsen. Bliver spændende at følge dem i de sidste 2 runder.
Mix 1 mødte S.A.S. 2. En meget lige og spændende kamp, som vi spiller 5-5. Samlet taber vi med 3 kegler, og sidste serie spiller vi uafgjort.
Anika fra S.A.S. spillede vanvittig mange kegler (932 ialt), men så var det godt at Lena, Frank og Peter ville det anderledes, og spillede op til hende. Frank brillerer med serier på 202 og 266, samlet 839 på sine 4 serier. Peter laver 227 og 202 og samlet 624 på 3 serier. Lena laver 711 på sine 4. Fantastisk flot spillet.
Holdet sætter ny rekord i 12 serier Mix på hele 2343 kegler. Samtidig blev til rekord på 612 i enkeltserie for mix.
Holdet ligger nummer 5 før de sidste 2 runder, men med 4 point mellem nummer 3 og 5 kan alt ske.